Livet på Bakkegården

Livet på Bakkegården

Bare vores dagligdag

Det er vores intention, at denne blog skal blive til en samling af øjebliksbilleder af vores hverdag her på Bakkegården. Måske bare en digital dagbog til glæde for os selv – og måske for vores familie.

Besøg fra Schweiz

Lidt af hvertOprettet af Aase 14 maj, 2017 14:39
Sidste lørdag havde vi besøg fra Schweiz. Barbara, som er i praktik i Danmark kom forbi sammen med sin datter og svigersøn, som var på lynvisit i Nordjylland. Vi tog på udflugt i nærområdet.

Først kørte vi til Østerild for at se på de store vindmøller - det tænkte vi, kunne være interessant for de to unge ingeniører.

Frokosten blev et stjerneskud i Hanstholm og derefter tog vi videre til Vorupør, hvor vi havde en aftale med et par piger og 5 heste. En skøn ridetur på stranden. Det var første gang, Aase selv skulle prøve at styre en hest - og mon ikke det var nogenlunde det samme for Barbara? Henrik og de to unge havde lidt mere heste-erfaring og mod, men vi er overbeviste om, at det blev en god oplevelse for os alle sammen.

Efterfølgende hjem til Bakkegården, aftensmad og et spil Kubb på græsplænen.
Det var hyggeligt at se vore schweiziske venner igen.

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.