Livet på Bakkegården

Livet på Bakkegården

Bare vores dagligdag

Det er vores intention, at denne blog skal blive til en samling af øjebliksbilleder af vores hverdag her på Bakkegården. Måske bare en digital dagbog til glæde for os selv – og måske for vores familie.

Jægeren

Lidt af hvertOprettet af Aase 22 maj, 2015 13:49

For år tilbage var Henrik en ivrig jæger, men nu er både riffel og gevær solgt til fordel for golfudstyr. Det er blevet til mange jagtoplevelser gennem tiden, blandt andet en jagt-ferie til USA. I forbindelse med et job i Sydafrika fik han også mulighed for at komme på jagt. Han nedlagde en bushbuck, som blev halsmonteret hos en sydafrikansk konservator, der havde den til udstilling i lang tid, inden den blev sendt til Danmark. Den ankom i en stor trækasse og blev efterfølgende hængt op i vores stue. Vi kalder ham Albert og synes faktisk han er lidt hyggelig at have hængende.







  • Kommentarer(0)//bloggen.hekora.dk/#post38