Livet på Bakkegården

Livet på Bakkegården

Bare vores dagligdag

Det er vores intention, at denne blog skal blive til en samling af øjebliksbilleder af vores hverdag her på Bakkegården. Måske bare en digital dagbog til glæde for os selv – og måske for vores familie.

Alpehytten Hoor

FerieOprettet af Aase 02 aug, 2016 17:33

Sidste tirsdag var en meget spændende dag. Vi var ude og se en rigtig alpehytte, helt deroppe, hvor vejen for længst er blevet til en sti og hvor køerne går med klokke.
Vi lagde fra land kl. 09.00 og kørte til Stein, hvor vi mødtes med en sød dame (hendes navn kan vi desværre ikke komme i tanke om), Andy og tre unge mennesker, som ville følges med os op til Rolands alpehytte. Vi kørte i bilerne et godt stykke ud af Chopfstrasse ved Alt Skt. Johan, og parkerede, der hvor vejen bliver til en privatvej, hvor vi ikke må køre. Så resten af turen foregik til fods med vandrestien gennem skoven og over alpesiden.

Flokken travede afsted og vores nye guide og hendes mand fortalte rigtigt meget om Roland og hans alpehytte, om naturen og de planter, vi passerede på stien. Det blev snakket og peget, spurgt og fortalt på den 4,5 km lange travetur. Der er masser af køer med klokker, og naturen er så imponerende flot. Tempoet er pænt, men på grund af de vandrestave, jeg har lånt, gik det langt bedre med at følge trop i dag. Højdeforskellen i løbet af traveturen var omkring 600 meter. Alpehytten Hoor ligger i 1560 meters højde.

Da vi nåede frem til alpehytten, mødte vi alpebonden Roland, som er en meget venlig og imødekommende mand midt i 50’erne. Roland bor i Hoor 8 uger hver sommer, der er han kommet siden han var 4 år (som barn sammen med sin far). Kort tid efter, at vi er ankommet til fods, ankom hans datter Manuella med sine 4 børn og deres barnepige. De havde taget turen i bil; nogle af køerne tilhører hendes familie, så de har lov til at køre på vejen. Børnene løb rundt i deres små vandrestøvler og legede (undtagen mindste mand, som endnu ikke kan gå). Før i tiden var det kun muligt at ankomme hertil til fods.

Så fik vi fire danskere en guidet tur på gården, hvor Roland fortalte om bedriften, og om hvordan organiseringen og afregningen for naturplejen i alperne administreres. Man har et vist antal dyreenheder, som man må tage med på alpen. Roland har vist nok 26 køer med på alpen i år, hvoraf ca. 10 er hans datters og svigersøns. Det var meget spændende, og alpebonden har rigtig meget at fortælle. Det hele foregår på tysk, og vi kæmper for at få det hele med, men det lyser ud af ham, at han er meget stolt af alpehytten og af det at være alpebonde.

Han viser os, hvor han opbevarer mælken og laver smør og ost (Bloderkäse) hver eneste dag. Den friske ost sælges, og er der ost i overskud, lagres det på loftet til senere salg (som lagret ost). På et dansk husmandssted ville man kalde det høloftet, men her bruges hø kun i nødstilfælde, derfor ligger der kun ganske lidt hø. Til gengæld tørres her brændenælder, som bruges som homøopatiske midler til dyrene. Her bruges absolut ingen antibiotika og helst heller ingen dyrlæge.

Roland kender hver eneste ko – og hver en klokke. Klovene bliver tjekket dagligt, når dyrene kommer for at få drikkevand – eller blive malket. Hver eftermiddag/aften skal alle køerne hentes og malkes. Det kan tage lang tid for bonden at hente sine køer fra det store alpeområde, hvor de forskellige bønders køer går i mellem hinanden.
På loftet er der gynger, der hænger i hanebåndene – til stor glæde for børnebørnene – og før dem for Rolands egne børn.

Der var arrangeret frokost for hele flokken med grillede pølser, brød og grøntsager samt helt frisk ost. Sikke en åben familie, som tog sig kærligt af os, viste alt frem og fortalte begejstret om det hele. De var så stolte over at vise deres sommer-verden frem.

Pludselig kommer fire vandrere forbi og bliver budt på kaffe og kage. Kenneth, Stine og Henrik gik med Andy og de unge schweizere til Schlafstein i 1600 meters højde, mens Aase blev og snakkede med Manuella.

Derefter gik turen ned igen – denne gang var Melanie alene om at guide os tilbage. Vi havde en hyggelig travetur og snakken om alt det spændende, vi havde oplevet fortsatte både på traveturen og på køreturen tilbage til Ebnat-Kappel.

Efterfølgende har vi fundet en avisartikel fra 2012 på internettet; den handler om Roland og livet som alpebonde. Det er ret interessant og supplerer vore oplevelser.







  • Kommentarer(0)//bloggen.hekora.dk/#post144