Livet på Bakkegården

Livet på Bakkegården

Bare vores dagligdag

Det er vores intention, at denne blog skal blive til en samling af øjebliksbilleder af vores hverdag her på Bakkegården. Måske bare en digital dagbog til glæde for os selv – og måske for vores familie.

Så kan - næsten - alt laves.

Lidt af hvertOprettet af Henrik 06 mar, 2016 10:12

Endelig fik jeg en rundsav.

Jeg har ønsket mig en i mange år, men ikke helt haft et behov som kunne retfærdiggøre investeringen. Men nu skulle det være. Jeg er gået i gang med at installere et par led-hejseporte i laden, og der skal laves en del tilpasninger i det gamle byggeri, for at det kan laves bare rimeligt tæt.

Portene hentede Kenneth og jeg på Fyn for et par uger siden, hos en familie som var "kommet til" at købe en lidt for stor bil, set i forhold til deres portåbninger, og som så har skiftet til en anden model. Super godt for os, for vi fik os et par billige garageporte.

I aftes skulle saven køres til, og jeg lavede mig en prototype på en lille frugt/grøntsagskasse af genbrugstræ. Nå ja; jeg gemmer jo alt muligt unødvendigt skrammel, i stedet for at smide det væk. Rigtig træls, når mederne fra de gamle sengebunde lige er perfekte til en kasse eller 10. Eller rigtig træls, når jeg lige mangler et par M8x100 bræddebolte til portene, og så lige tilfældigvis har gemt overskuddet fra sidst jeg monterede port, for 15 - 20 år siden på Knakkergårdsvej... :)

-Og den første port er nu monteret i laden. Jeg mangler kun den efterfølgende oprydning, hvor stumper og stykker skal på traileren og på genbrugspladsen. Hvis ikke lige det skal gemmes... Det kunne jo være der bliver brug for et eller andet på et tidspunkt...





  • Kommentarer(0)//bloggen.hekora.dk/#post105