Livet på Bakkegården

Livet på Bakkegården

Bare vores dagligdag

Det er vores intention, at denne blog skal blive til en samling af øjebliksbilleder af vores hverdag her på Bakkegården. Måske bare en digital dagbog til glæde for os selv – og måske for vores familie.

Falkoner-show i Liechtenstein

FerieOprettet af Aase 04 aug, 2016 14:34

En af feriens udflugter var en tur til Liechtenstein. Det var en flot køretur langs Rhinen samt op og ned ad bjergveje, der førte os frem til Malbun, hvor vi fik en solid frokost på Restaurant. Det tog lang tid at spise frokost; både fordi der var så meget mad, men også fordi udsigten til bjergene skulle nydes i fulde drag. Da vi havde spist gik vi en lille tur rundt i området, inden vi kom tilbage på restauranten kl. 15.00, bestilte kaffe og varm chokolade og satte os godt tilrette og ventede på falkoneren og hans fugle.

Vi blev ikke skuffede. Showet var interessant, og han havde mange forskellige fugle med. Alt foregik på tysk, men vi fik i fællesskab fat i en del af det, der blev fortalt. Der var blandt andet en hornugle, verdens dyreste falk (ejet af en inder), en kulsort ravn, en høg, en musvåge og sluttelig en kongeørn. Kenneth fik en handske på, da den ene af de mindre rovfugle vises frem. Den havde kun været i træning hos falkoneren i to uger og var ikke tryg ved situationen, så den landede ikke gerne på Kenneths arm.

Senere fik han så lov til at holde den 9 kg tunge kongeørn på sin venstre arm. Sikke en fødselsdags-oplevelse.

Efter showet kørte vi hjemad med et kort stop for at finde en geocache. Vi tog turen syd om søen Walensee og kunne se de 7 tinder (Churfirsten) fra den anden side. Vi holdt en kort pause ved søen, hvor de tre af os kølede fødderne af i meget koldt vand, mens den fjerde fik tændt sin pibe. Også må jeg ikke glemme at fortælle, at vi så storke på en mark på vejen hjemad.



  • Kommentarer(0)//bloggen.hekora.dk/#post145

Alpehytten Hoor

FerieOprettet af Aase 02 aug, 2016 17:33

Sidste tirsdag var en meget spændende dag. Vi var ude og se en rigtig alpehytte, helt deroppe, hvor vejen for længst er blevet til en sti og hvor køerne går med klokke.
Vi lagde fra land kl. 09.00 og kørte til Stein, hvor vi mødtes med en sød dame (hendes navn kan vi desværre ikke komme i tanke om), Andy og tre unge mennesker, som ville følges med os op til Rolands alpehytte. Vi kørte i bilerne et godt stykke ud af Chopfstrasse ved Alt Skt. Johan, og parkerede, der hvor vejen bliver til en privatvej, hvor vi ikke må køre. Så resten af turen foregik til fods med vandrestien gennem skoven og over alpesiden.

Flokken travede afsted og vores nye guide og hendes mand fortalte rigtigt meget om Roland og hans alpehytte, om naturen og de planter, vi passerede på stien. Det blev snakket og peget, spurgt og fortalt på den 4,5 km lange travetur. Der er masser af køer med klokker, og naturen er så imponerende flot. Tempoet er pænt, men på grund af de vandrestave, jeg har lånt, gik det langt bedre med at følge trop i dag. Højdeforskellen i løbet af traveturen var omkring 600 meter. Alpehytten Hoor ligger i 1560 meters højde.

Da vi nåede frem til alpehytten, mødte vi alpebonden Roland, som er en meget venlig og imødekommende mand midt i 50’erne. Roland bor i Hoor 8 uger hver sommer, der er han kommet siden han var 4 år (som barn sammen med sin far). Kort tid efter, at vi er ankommet til fods, ankom hans datter Manuella med sine 4 børn og deres barnepige. De havde taget turen i bil; nogle af køerne tilhører hendes familie, så de har lov til at køre på vejen. Børnene løb rundt i deres små vandrestøvler og legede (undtagen mindste mand, som endnu ikke kan gå). Før i tiden var det kun muligt at ankomme hertil til fods.

Så fik vi fire danskere en guidet tur på gården, hvor Roland fortalte om bedriften, og om hvordan organiseringen og afregningen for naturplejen i alperne administreres. Man har et vist antal dyreenheder, som man må tage med på alpen. Roland har vist nok 26 køer med på alpen i år, hvoraf ca. 10 er hans datters og svigersøns. Det var meget spændende, og alpebonden har rigtig meget at fortælle. Det hele foregår på tysk, og vi kæmper for at få det hele med, men det lyser ud af ham, at han er meget stolt af alpehytten og af det at være alpebonde.

Han viser os, hvor han opbevarer mælken og laver smør og ost (Bloderkäse) hver eneste dag. Den friske ost sælges, og er der ost i overskud, lagres det på loftet til senere salg (som lagret ost). På et dansk husmandssted ville man kalde det høloftet, men her bruges hø kun i nødstilfælde, derfor ligger der kun ganske lidt hø. Til gengæld tørres her brændenælder, som bruges som homøopatiske midler til dyrene. Her bruges absolut ingen antibiotika og helst heller ingen dyrlæge.

Roland kender hver eneste ko – og hver en klokke. Klovene bliver tjekket dagligt, når dyrene kommer for at få drikkevand – eller blive malket. Hver eftermiddag/aften skal alle køerne hentes og malkes. Det kan tage lang tid for bonden at hente sine køer fra det store alpeområde, hvor de forskellige bønders køer går i mellem hinanden.
På loftet er der gynger, der hænger i hanebåndene – til stor glæde for børnebørnene – og før dem for Rolands egne børn.

Der var arrangeret frokost for hele flokken med grillede pølser, brød og grøntsager samt helt frisk ost. Sikke en åben familie, som tog sig kærligt af os, viste alt frem og fortalte begejstret om det hele. De var så stolte over at vise deres sommer-verden frem.

Pludselig kommer fire vandrere forbi og bliver budt på kaffe og kage. Kenneth, Stine og Henrik gik med Andy og de unge schweizere til Schlafstein i 1600 meters højde, mens Aase blev og snakkede med Manuella.

Derefter gik turen ned igen – denne gang var Melanie alene om at guide os tilbage. Vi havde en hyggelig travetur og snakken om alt det spændende, vi havde oplevet fortsatte både på traveturen og på køreturen tilbage til Ebnat-Kappel.

Efterfølgende har vi fundet en avisartikel fra 2012 på internettet; den handler om Roland og livet som alpebonde. Det er ret interessant og supplerer vore oplevelser.







  • Kommentarer(0)//bloggen.hekora.dk/#post144

Appenzell

FerieOprettet af Aase 31 jul, 2016 13:45

Appenzell har - lige siden det blev besluttet, at vi skulle til Schweiz igen - stået på Henriks lister over steder, vi skulle se. Så en af ugens udflugter gik til Appenzell. Efter vejledning valgte vi at køre den lidt kønnere vej over Schwächalp bjergpasset.

Da vi ankom til byen fik vi parkeret, en politibetjent forespurgte venligt og serviceminded, om vi havde styr på p-skive, og at vi kun måtte holde der i 1½ time. Vi gik en lille rundtur i byen og så på butikker og flotte bygninger. Mandag er åbenbart en stille dag, hvor butikkerne enten har lukket eller åbner sent – souvenirbutikkerne undtaget. Der var mange fine ting at se på, men der blev ikke købt noget. Efter en tur på turistkontoret flyttede vi bilen til langtidsparkering og tog endnu en runde i byen, inden vi fik frokost på en fortovsrestaurant. Henrik valgte en Appenzeller Teller med masser af kød og lidt ost, vi andre prøvede Appenzeller Käse-Zwiebelfladen.

Kenneth havde fundet en brochure over et besøgsmejeri, hvor vi kunne se, hvordan Appenzeller osten bliver fremstillet. Det skulle ligge i en landsby, som hedder Stein (dem er der mange af, så det varede lidt inden vi fik GPS’en indstillet på det rigtige sted). Men da vi kom dertil var der ingen tvivl. Det var en større turistattraktion. Vi gik rundt på besøgsmejeriet og så en del af processen ved fremstilling af osten. Blandt andet var vi heldige at kunne stå og se på, at ostekarret blev fyldt med ostemasse. Man kunne også se ostene blive vendt og penslet med den hemmelige krydderlage. Det var faktisk ret interessant, og der var både billeder og tekst til at forklare mange detaljer.

Sammen med besøgsmejeriet var der naturligvis også en butik, som sælger ost og souvenirs. Hylderne blev tjekket grundigt – både dem med knive, raclette, bøger og krus m.v. – og dem med de lækre kølevarer. Vi købte en klar-til-brug-blanding til ostefondue og et stort stykke Appenzeller Surcouix (efter prøvesmagning og familie-afstemning).

På turen tilbage holdt vi udkig efter et ”Alpschaukäserei” som skulle ligge i Schwägalp (mere adresse var ikke angivet). Enten kom vi ikke forbi – eller også har vi overset det på grund af alt det andet (= naturen), som vi skulle holde øje med.

Til aftensmaden lavede vi ostefondue på terrassen.



  • Kommentarer(0)//bloggen.hekora.dk/#post143

Søndagsudflugt til Wolzenalp

FerieOprettet af Aase 29 jul, 2016 09:33
Hvad der sker på Bakkegården i denne uge, har vi kun sporadisk kendskab til gennem beskeder fra den schweiziske familie, vi har lavet ferie-hus-byt med.

I forbindelse med vores ophold i Schweiz har vi på det nærmeste fået en privat guide i husets ældste datter, som ikke er med på ferie i Danmark. I søndags havde vi aftalt at mødes med hende og hendes kæreste kl. 10.00.


Søndagsudflugten gik til Wolzenalp, hvor Melanie underviser børnene i skiklubben om vinteren. Vi tog stoleliften op og gik en lille rundtur på et moseområde, hvor der var skilte med de forskellige planters navne.

Da den lille rundtur på ”Moorweg” var gennemført, besluttede vi os for at trave en tur inden frokost. Melani og Silvan viste vej og det gik fint (altså bortset fra, at jeg ikke rigtig kunne holde trit med de andre) lige indtil vi stod ved en lille bondegård og stien ikke gik længere.

Kortet blev studeret indgående – området må unægtelig se lidt forandret ud, når man er vandt til at komme her, når sneen ligger metertyk - men stien fandtes kun på kortet og ikke i virkeligheden. De to schweizere foreslog, at vi blot fulgte pisten et stykke ned – den rute kunne de finde selv om der ingen sne er.
Efter et stykke ”off road” i sumpet og ujævnt terræn kom vi tilbage til stien og ned til restauranten, hvor vi fik frokost.

Der sidder man ude på terrassen oppe i alperne og har den mest fantastiske udsigt samtidigt med, at man nyder lokale specialiteter som bratwurst, spätzli med bacon eller rösti med ost. Efter maden som blev fulgt af masser af hyggelig snak, besluttede vi os for at gå ned til bilerne fremfor at tage stoleliften igen. Det fortrød nogen af os nok en anelse allerede inden vi nåede parkeringspladsen… Ømme muskler var resultatet, men vi har haft en fantastisk dag.



  • Kommentarer(0)//bloggen.hekora.dk/#post142
« Forrige