Livet på Bakkegården

Livet på Bakkegården

Bare vores dagligdag

Det er vores intention, at denne blog skal blive til en samling af øjebliksbilleder af vores hverdag her på Bakkegården. Måske bare en digital dagbog til glæde for os selv – og måske for vores familie.

100001

Sol og vindOprettet af Henrik 16 jun, 2017 21:31

Vel ikke så ringe endda...

Da vi besluttede os for at vores husstandsmølle skulle være en Gaia, havde vi ikke voldsomt meget forstand på de forskellige møllers egenskaber. Vi besluttede os bestemt ikke for Gaia på grund af udseendet, men mere på baggrund af støjmålinger samt kalkuleret tilbagebetalingstid.
Og vi har ret svært ved at skjule vores begejstring for møllen...

Om 14 dage bliver den 2½ år, og den har i dag rundet de 100.000 kWh, hvilket vil sige et gennemsnit på 3.333 kWh/måned, eller 111 kWh/dag eller 4,65 kWh/time, hvilket betyder at den har kunnet holde en ydelse som svarer til 46% af maximum kapacitet. Og ikke nok med det! Den har ydet knap 35% mere end Cirkel Energi foreslog os som grundlag for budgettet...

Tak til Cirkel Energi for at overbevise os, samt den efterfølgende service, som vi forventer vil vare ved de næste 800.008 kWh - mindst smiley



  • Kommentarer(0)//bloggen.hekora.dk/#post210

Sol og vind

Sol og vindOprettet af Aase 01 apr, 2017 12:19

I dag skinner solen, men vinden rører ikke så meget på sig som sidste weekend.

Det er ingen hemmelighed, at vi her på Bakkegården synes, at sol og vind er en god forretning.

Men der er også andre fordele ved de to ting. Det er for eksempel meget lettere at få vasketøjet tørt i sådan noget vejr.

Og alle dyrene nyder – ligesom vi mennesker - også at være ude i solen.



  • Kommentarer(0)//bloggen.hekora.dk/#post194

Så rundede vi endnu et skarpt hjørne

Sol og vindOprettet af Henrik 09 dec, 2015 19:58
40.000 kWh på 345 dage. Ikke dårligt...
Det vil sige at vi har produceret hele 116 kWh/dag i gennemsnit i de 345 dage møllen har været i drift.
De første dage var jeg noget spændt på om vi ville kunne vænne os til synet af den, men nu må jeg nok konstatere at den er blevet en integreret del af hverdagsbilledet her på bakken, og noget af det første jeg tjekker ud hver morgen.
Godt arbejde, mølle. Bliv bare ved med det smiley



  • Kommentarer(0)//bloggen.hekora.dk/#post78

Åben mølle

Sol og vindOprettet af Henrik 09 jul, 2015 20:28
I går holdt Cirkel Energi åbent hus her på Bakkegården, med henblik på at vise møllen frem for interesserede, potentielle nye kunder.
Vejret viste sig fra den helt rigtige side, og møllen tangerede fuld produktion under hele arrangementet, hvilket en del var overraskede over, da det kun blæste 7-8 meter.

Vi var naturligvis lidt spændte på, hvor mange der kunne finde på at bruge en onsdag eftermiddag på at kigge på en vindmølle. Ved arrangementets afslutning kunne vi konstatere at der havde været omkring 50 personer, hvilket Klaus fra Cirkel Energi betegnede som "ikke så dårligt"...
Cirkel Energi kom med en campingvogn med flag, skilte, borde, stole, øl, sodavand, pølser og pølsebrød, så de havde tænkt på det hele. Og teknikeren Frederik kom med en komplet nacelle, som han beredvilligt viste frem, mens han forklarede om de tekniske detaljer for gæsterne.

En vældig fin eftermiddag, som forhåbentlig var til gavn for såvel Cirkel Energi som deres kommende kunder.

  • Kommentarer(0)//bloggen.hekora.dk/#post52

Udsigt fra møllen

Sol og vindOprettet af Aase 21 jun, 2015 12:32

Sidste fredag havde vi besøg af vores nabo, som havde fået en idé om, at han gerne ville op i møllen for at tage nogle fotos.
Vi sad på terrassen og nød en øl (og udsigten samt det gode vejr) og efter en rask beslutning blev der hentet faldsikringsudstyr og kamera.
Billederne blev rigtig gode og her viser jeg et lille uddrag.
Bagefter havde vores rare nabo heldigvis tid og lyst til at blive og spise aftensmad sammen med os.





  • Kommentarer(0)//bloggen.hekora.dk/#post49

Stille vejr

Sol og vindOprettet af Aase 07 apr, 2015 07:55

Anden påskedag - i går - var der vindstille meget af dagen, så møllen stod helt stille. Ærgerligt i forhold til produktion af strøm, men det var det mest vidunderlige vejr til udendørs aktiviteter.

Heldigvis skinnede solen, så helt uden strømproduktion var vi ikke... Solcellerne på staldtaget tog pænt imod solstrålerne - ligesom vi andre.



  • Kommentarer(0)//bloggen.hekora.dk/#post17

Det gik så ikke!

Sol og vindOprettet af Henrik 27 feb, 2015 22:02
Helt ærligt altså!
Så tæt på, og så er det nærmest historisk vindstille her på månedens næstsidste dag:

Jeg havde ikke troet at jeg skulle få et så ambivalent forhold til definitionen på godt vejr, for det har da været rigtig godt i dag, men hvorfor kunne det ikke bare lige blæse en 5 - 6 meter?
En frisk vind har ingen da skade af. Vel???

Nå, men konklusionen i aften er så at vi nåede ikke helt i mål med hensyn til produktion i februar, men det var måske også lidt højt sat med de 8.000 kW over de to første kalendermåneder.
Men hvis det nu bare havde blæst en lille smule i dag. Bare 5,6,7 eller 8 meter... Bare lidt...



  • Kommentarer(0)//bloggen.hekora.dk/#post3

Mon vi når det...?

Sol og vindOprettet af Henrik 23 feb, 2015 18:17
Det kunne nu være sjovt om vi kan nå de 8.000 kW inden 1. marts. For slet ikke at tale om hvis vi nu liiiiige kunne lave 3961 kW i februar, så vi når de 8.000 på 2 kalender-måneder smiley

Som det har set ud de sidste dage, bør det ikke være umuligt:
Ja, jeg ved godt at det er lidt pjattet at gå så meget op i det, men lad mig nu blive lidt i entusiasmens greb, så længe det har nyhedens interesse.
Det varer nok ikke længe før jeg glemmer at kigge ud på møllen som det første om morgenen, og glemmer at logge på hjemmesiden for at se, hvad den har produceret natten over...

Nårh ja - Solcellerne gav da så også lige 40 kW her søndag og mandag smiley


  • Kommentarer(1)//bloggen.hekora.dk/#post1